Typer af forstoppelse

Dulcolax - Types of constipation

Forskellige mennesker oplever forstoppelse på forskellige måder. Det er vigtigt at forstå, hvilken form for forstoppelse du lider af, således at du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig. Vi anbefaler altid, at du taler med din læge, hvis du har problemer med din fordøjelse, især hvis du oplever uforklarlige ændringer, eller hvis du har smerter i maven.

Det lejlighedsvise problem: akut forstoppelse

‘Akut forstoppelse er forstoppelse, der er midlertidig, opstår pludseligt og er normalt en reaktion på en bestemt årsag.

 

Tyktarmen er et meget følsomt organ, der kan reagere på mange forskellige eksterne påvirkninger ved midlertidigt at standse sin normale peristaltiske bevægelse eller arbejde langsommere. Dette kan ske, når man oplever en ændring i hverdagen – som f.eks. når man tager på ferie eller skifter job. Det kan også ske, når man tager en ny medicin: nogle medikamenter har forstoppelse som bivirkning. Tyktarmen reagerer også på kroppens egne hormoner, så kvinder oplever ofte forstoppelsesproblemer omkring menstruationstidspunktet eller i deres overgangsalder. Forstoppelse kan også opstå som følge af en afklemning et eller andet sted i dine tarme.

 

Hvis du lider af akut forstoppelse, vil din krop meget ofte være i stand til at vende tilbage til en normal rytme efter nogle få dage. Du kan f.eks. anvende Dulcolax® afføringsmidler til at afhjælpe forstoppelsen. Se afsnittet "Dulcolax®", hvis du ønsker nærmere oplysninger.

 

Hvis du oplever mavesmerter, eller hvis du opdager blod i afføringen, skal du straks kontakte din læge.

Det vedvarende problem: kronisk forstoppelse

Hos nogle mennesker er tyktarmen ude af stand til fuldt ud at gennemføre sin opgave med at transportere afføringen videre, som den bør. Der kan være mange årsager til dette. Udtrykket kronisk eller vedvarende forstoppelse skal opfattes som det modsatte af akut eller lejlighedsvis forstoppelse. Nogle sygdomme kan forårsage kronisk forstoppelse, og nogle sygdomme behandles med medicin, som sløver tarmens normale rytme og kan derved forårsage forstoppelse.

 

Hvis du synes, at din forstoppelse varer ved i længere tid, f.eks. i mere end to uger, eller vender tilbage efter behandling, skal du kontakte din læge. Det er vigtigt at forstå, hvorfor din tyktarm ikke udskiller afføringen, som den bør, og at finde den bedste behandling. Din læge er i stand til at rådgive dig om den bedste behandling for dig.

Forstoppet?

Nogle gange er folk bekymret for, om de lider af forstoppelse. Det er blot kroppen, der følger sin naturlige rytme, som kan omfatte dage uden afføring. Det er fuldstændigt naturligt: det er ikke nødvendigt at have afføring hver dag. Nogle mennesker har kun afføring tre gange om ugen.

 

Især efter indtagelse af et afføringsmiddel, som f.eks. Dulcolax®, vil du opleve et stykke tid uden trang til afføring. Dette skyldes, at tyktarmen er helt tom for affaldsstoffer, efter at afføringsmidlet har virket. Der vil normalt gå 1-2 dage, før tyktarmen har behov for at udskille afføringen igen.

Professionel hjælp?