Muligheder for behandling af forstoppelse

Dulcolax - Treatment options

Alle, som har lidt af forstoppelse, ved, hvordan det kan påvirke hele ens liv. Man kan føle sig ubehagelig til mode og oppustet. Det kan endog påvirke følelseslivet. En alsidig kost, regelmæssig motion og mindre stress kan hjælpe med til at forhindre forstoppelse, dog skal dette ikke ses som hovedårsagen til en forstoppelse. Se afsnittet "Undgå forstoppelse", hvis du ønsker nærmere oplysninger.

 

Dulcolax® er et afføringsmiddel, der kan afhjælpe forstoppelsen på en skånsom måde. Dulcolax® er brugt af millioner af mennesker over hele verden for at afhjælpe deres forstoppelse.

 

Dette afsnit handler om fordelene og ulemperne af de fire hovedtyper af afføringsmidler:

Bulk produkter

Disse afføringsmidler virker ved at suge vand til sig, hvilket blødgører afføringen og sætter gang i tyktarmen. Det kan vare flere dage, før denne type afføringsmiddel virker. For at bulk produkterne kan virke ordentligt, skal du drikke masser af væske (vand). Det kan være et problem for ældre patienter med nedsat tørstfornemmelse eller for patienter med begrænset væskeindtagelse.

 

Fordi det kan vare 2-3 dage, før bulk produkterne virker, er de ikke så velegnede til behandling af akut forstoppelse. De er heller ikke så effektive i de tilfælde, hvor forstoppelsen er forårsaget af en forstyrrelse af nerverne i tarmvæggen eller problemer der påvirker produktionen af fordøjelsessafter.

 

Hvis bulk produkter bruges efter anvisningerne, giver de normalt kun ringe ubehag, selvom de kan give luft i tarmene (flatulens). Folk med diabetes, som følger en speciel kostplan, kan være nødt til at tage højde for kulhydraterne i selve afføringsmidlet.

Osmotiske afføringsmidler

Disse afføringsmidler virker ved at trække vand ind i tyktarmen, hvilket blødgør afføringen og gør det nemmere at komme af med den.

 

Afføringsmidler med indholdsstoffer som f.eks. magnesia virker på samme måde som bulk produkter, ved at de trækker vand til tyktarmen for at blødgøre afføringen og få den til at svulme op. Osmotiske midler trækker dog ikke kun vand fra tyktarmen, men også fra det omkringliggende væv og blodkar. Det er derfor meget vigtigt, at folk, der bruger disse typer af afføringsmidler, drikker masser af væske (vand).

 

Fordi nogle af de salte, der er indeholdt i disse produkter, optages i kroppen, kan det ikke tilrådes, at de anvendes af folk med f.eks. forhøjet blodtryk, svagt hjerte eller nedsat nyrefunktion. Det anbefales, at folk med sådanne tilstande kontakter deres læge.

 

Sukker- og alkoholholdige laksativer såsom laktulose gærer i tarmen og danner syre som stimulerer tarmmusklerne. Der kan gå op til tre dage før disse midler virker den første gang de anvendes og kan medføre smertefulde mavegasser.

Afføringsmidler udvundet af planter

Afføringsmidler udvundet fra plantedele virker bl.a. ved at stimulere tyktarmsmuskulaturen eller ved at trække vand til tyktarmen. Eksempler på afføringsmidler udvundet af planter er midler fremstillet af bl.a. ekstrakter fra sennesfrugt eller -blade, aloe, bukkehorn eller rabarber.

 

Afføringsmidler udvundet fra plantedele aktiveres af tarmbakterierne. Vand trækker gennem tarmvæggen og stimulerer derved tarmmuskulaturen. De aktive stoffer i disse midler er kendt som antrakinoner.

Afføringsmidler der stimulerer musklerne i tyktarmen

Disse afføringsmidler stimulerer musklerne i tyktarmen. Nylige undersøgelser tyder på, at afføringsmidler, der indeholder bisacodyl, som f.eks. Dulcolax®, fremmer tarmfunktionen ved at virke afslappende på nogle muskler og stimulerende på andre. Resultatet er, at tyktarmens naturlige bevægelse stimuleres. Og fordi vandindholdet i afføringen samtidig øges, er det også nemmere at komme af med afføringen idet den blødgøres.

 

Dulcolax® tabletter er Comfort Coatede, så deres aktive indholdsstof, bisacodyl, kun frigives i tyktarmen, hvor det stimulerer tyktarmens muskler og afhjælper forstoppelsen. De aktive indholdsstoffer i Dulcolax® virker kun lokalt (dvs. i tyktarmen) og belaster ikke andre organer.