Dit fordøjelsessystem

Sådan virker fordøjelsen

Fordøjelsen er den proces, der gør at kroppen kan optage næringsstofferne fra den mad vi spiser. Når vi føler os raske, tænker vi normalt overhovedet ikke på, hvordan vores fordøjelse virker. Men når vi har forstoppelse, kan det være meget nyttigt at vide mere om vores krop. Hvordan fungerer vores fordøjelsessystem? Og hvad er forskellen mellem en sund, normal fordøjelse og forstoppelse? I dette afsnit besvares disse vigtige spørgsmål.

Sund fordøjelse

Hver enkelt person er forskellig – og det gælder også for fordøjelsen! Forskellige mennesker har forskellige fordøjelsesrytmer. Vores krop ændrer sig også med tiden og kan reagere på begivenheder rundt omkring os. Fordi fordøjelsesprocessen er så kompleks, og tyktarmen er et så følsomt organ, oplever vi måske gener fra vores fordøjelsesystem og spekulerer på, om dette er normalt. Dette afsnit beskriver, hvad der anses for normale fordøjelsesmønstre. Selvfølgelig er din læge den bedste person til at rådgive dig, hvis du bemærker pludselige forandringer, eller hvis du oplever ubehag eller mavesmerter.