Forstoppelse er mere udbredt, ca 80 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet få symptomer på forstoppelse.
Når vi i perioder oplever at være stressede eller fortravlede, kan det mærkes i maven.
Stress kan både opstå i forbindelse med arbejdslivet og privatlivet. Hvis vi i længere tid bliver belastet af en for stor arbejdsbyrde, for høje krav eller generelt ikke føler os tilstrækkelige, kan det resultere i stress.
Stress viser sig forskelligt fra menneske til menneske. Nogle af de mest hyppige symptomer er hjertebanken, svedige håndflader og hukommelsesbesvær.
Men stress kan også vise sig i maven og give alle former for afføringsproblemer.
Stress påvirker fordøjelsen og kan give:
Når vi taler om stress, findes der to typer, som adskiller sig væsentligt fra hinanden.
Den ene type er den akutte stress. Det er en midlertidig stress, som kommer i forbindelse med fx en eksamen, en deadline på et større projekt eller lignende. Denne form for stress er ikke farlig, men giver os derimod ekstra energi til at præstere godt i en kortere periode.
Mange vil nok nikke genkendende til, at eksamensnervøsitet, at skulle holde et stort foredrag eller en anden form for præstation, kan give anledning til maveproblemer, ofte i form af hyppigere toiletbesøg. Det er en naturlig reaktion og vil gå over igen.
Den anden type stress er den længerevarende – og mere alvorlige. Mennesker, der rammes af langvarig stress, er i en belastningstilstand, der både kan vise sig fysisk og psykisk. Her kan den enkelte rammes af tristhed, glemsomhed, søvnbesvær og en generel ulyst til at lave aktiviteter, de tidligere holdt af.
Her kan forstoppelse ofte vise sig i forbindelse med stressen. Det kan både skyldes, at kroppen er under et pres og derfor reagerer, men det kan også skyldes en ændring i livsstil, som kan følge med langvarig stress.
Når vi rammes af den langvarige stress, er overskuddet sjældent til stede og med god grund. En stresset krop har brug for ro og for at koble helt af.
Det betyder for mange også, at aktivitetsniveauet daler, og at det kan være svært at få lavet mad, der hjælper fordøjelsen godt på vej.
Motion
Mennesker med langvarig stress skal ikke dyrke motion, da det kan sætte flere stresshormoner i spil. Men mange stressramte oplever, at en stille og rolig gåtur i naturen, hvor der ikke er larm, biler eller mange mennesker, kan have en gavnlig effekt på stressniveauet og på forstoppelsen.
Det har dog kun en gavnlig effekt, hvis du selv har lyst til at komme ud. Hvis du derimod har brug for ro og afslapning hjemme, er det dét, du skal gøre.
Kost
Som stressramt kan det være svært, og til tider umuligt, at have en kost, der er sund og fiberrig.
Selvom det bedste mod en forstoppelse er varieret og fiberrig kost, skal det ikke være en pligt.
Ofte kan de sunde vaner komme tilbage, når stressen er aftaget, og du igen får lysten til at lave mad.
Al madlavning i forbindelse med stress, skal være minimal, og det bedste råd er som regel at spise, præcis det du har lyst til, når du har lyst.
Du kan dog mindske din forstoppelse under stress ved at drikke godt med vand i løbet af dagen.
Hvis du har forstoppelse i forbindelse med stress, er den bedste løsning at fokusere på at afhjælpe din stress.
Når du får det bedre, vil du igen have mulighed for at ændre på din kost og øge dit aktivitetsniveau i takt med, at du får det bedre og bedre.
Har du meget ubehag eller mange smerter på grund af din forstoppelse, kan du hjælpe fordøjelsen i gang ved at tage nogle afføringsmidler.
Det kan give større ro i maven, så du kan få ro til at få det bedre.
Når vi i perioder oplever at være stressede eller fortravlede, kan det mærkes i maven.
Stress kan både opstå i forbindelse med arbejdslivet og privatlivet. Hvis vi i længere tid bliver belastet af en for stor arbejdsbyrde, for høje krav eller generelt ikke føler os tilstrækkelige, kan det resultere i stress.
Stress viser sig forskelligt fra menneske til menneske. Nogle af de mest hyppige symptomer er hjertebanken, svedige håndflader og hukommelsesbesvær.
Men stress kan også vise sig i maven og give alle former for afføringsproblemer.
Stress påvirker fordøjelsen og kan give:
Når vi taler om stress, findes der to typer, som adskiller sig væsentligt fra hinanden.
Den ene type er den akutte stress. Det er en midlertidig stress, som kommer i forbindelse med fx en eksamen, en deadline på et større projekt eller lignende. Denne form for stress er ikke farlig, men giver os derimod ekstra energi til at præstere godt i en kortere periode.
Mange vil nok nikke genkendende til, at eksamensnervøsitet, at skulle holde et stort foredrag eller en anden form for præstation, kan give anledning til maveproblemer, ofte i form af hyppigere toiletbesøg. Det er en naturlig reaktion og vil gå over igen.
Den anden type stress er den længerevarende – og mere alvorlige. Mennesker, der rammes af langvarig stress, er i en belastningstilstand, der både kan vise sig fysisk og psykisk. Her kan den enkelte rammes af tristhed, glemsomhed, søvnbesvær og en generel ulyst til at lave aktiviteter, de tidligere holdt af.
Her kan forstoppelse ofte vise sig i forbindelse med stressen. Det kan både skyldes, at kroppen er under et pres og derfor reagerer, men det kan også skyldes en ændring i livsstil, som kan følge med langvarig stress.
Når vi rammes af den langvarige stress, er overskuddet sjældent til stede og med god grund. En stresset krop har brug for ro og for at koble helt af.
Det betyder for mange også, at aktivitetsniveauet daler, og at det kan være svært at få lavet mad, der hjælper fordøjelsen godt på vej.
Motion
Mennesker med langvarig stress skal ikke dyrke motion, da det kan sætte flere stresshormoner i spil. Men mange stressramte oplever, at en stille og rolig gåtur i naturen, hvor der ikke er larm, biler eller mange mennesker, kan have en gavnlig effekt på stressniveauet og på forstoppelsen.
Det har dog kun en gavnlig effekt, hvis du selv har lyst til at komme ud. Hvis du derimod har brug for ro og afslapning hjemme, er det dét, du skal gøre.
Kost
Som stressramt kan det være svært, og til tider umuligt, at have en kost, der er sund og fiberrig.
Selvom det bedste mod en forstoppelse er varieret og fiberrig kost, skal det ikke være en pligt.
Ofte kan de sunde vaner komme tilbage, når stressen er aftaget, og du igen får lysten til at lave mad.
Al madlavning i forbindelse med stress, skal være minimal, og det bedste råd er som regel at spise, præcis det du har lyst til, når du har lyst.
Du kan dog mindske din forstoppelse under stress ved at drikke godt med vand i løbet af dagen.
Hvis du har forstoppelse i forbindelse med stress, er den bedste løsning at fokusere på at afhjælpe din stress.
Når du får det bedre, vil du igen have mulighed for at ændre på din kost og øge dit aktivitetsniveau i takt med, at du får det bedre og bedre.
Har du meget ubehag eller mange smerter på grund af din forstoppelse, kan du hjælpe fordøjelsen i gang ved at tage nogle afføringsmidler.
Det kan give større ro i maven, så du kan få ro til at få det bedre.
